Frustreret Venstre-borgmester bor selv tæt på berygtet udrejsecenter: »Vi hører jo ikke rigtig nogen på Christiansborg snakke om Kærshovedgård«

Nogle kilometer nord for den lille by Bording bor borgmester i Ikast-Brande Kommune Ib Lauritsen (V). Fra hans ejendom med udsigt over det midtjyske naturlandskab, ser man ikke skyggen af et udrejsecenter. Her går livet på landet sin gang, som det altid har gjort. Og dog. Selvom Udrejsecenter Kærshovedgård ikke ligger inden for Ib Lauritsens eget synsfelt, går meget af hans tid med at tænke på centret. »Andet kan næsten ikke lade sig gøre, når det hele tiden er i medierne,« siger Ib Lauritsen lettere frustreret. Han sad selv i kommunens byråd tilbage i 2016, da hans eget parti Venstre valgte at oprette centret i Bording og som siden da har modtaget afviste asylansøgere og andre udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. »Fra dag et har vi sagt, at vi ikke ville have noget med det center at gøre, fordi det hele tiden har været statens projekt. Men det har vi jo fået alligevel.« Administrativt har kommunen meget lidt med centret at gøre, da det drives af Kriminalforsorgen og ligger under Udlændingestyrelsens ressortområde. Ikast-Brande Kommune får derfor ingen statskroner for at lægge hus til centret, ligesom kommunen som udgangspunkt heller ikke har nogen økonomiske omkostninger i forhold til centret. Kun personlige. Ikast-Brande Kommune, hvor Bording ligger, er blandt de kommuner i Danmark, hvor livet er mest utrygt. Det viser den nyeste tryghedsmåling fra Justitsministeriet, hvor utrygheden kun overgås af kommunerne Albertslund, Ishøj, Høje Taastrup og Brøndby. De fire hovedstadskommuner er de fire kommuner i Danmark, hvor den største andel af befolkningen består af indvandrere og efterkommere, viser tal fra Danmarks Statistik. Spørger man politiet, skyldes utrygheden i Ikast-Brande Kommune Udrejsecenter Kærshovedgård. 83 procent af borgerne fra Ikast-Brande Kommune angiver i målingen, at de grundlæggende føler sig trygge i deres nabolag. Vi – to Berlingske-journalister, hvoraf den ene selv er fra Bording – har tilbragt tre dage i byen tæt på Kærshovedgård. Målet er at undersøge, hvordan det påvirker et lille landsbysamfund, når landets udlændingepolitik bliver gjort til et lokalt problem. Dette er fjerde kapitel i artikelserien »Byen, der fik nok«. Hør fjerde og sidste afsnit af Berlingskes nye podcast, »Byen, der fik nok«, der går helt tæt på borgerne i Bording og fortæller, hvad det betyder, når national udlændingepolitik bliver til en lokal hovedpine. En dårlig cocktail I dag er det otte år siden, at den daværende Venstre-regering med forhenværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (DD) i spidsen besluttede at åbne Udrejsecenter Kærshovedgård. Siden da har centret modtaget både afviste asylansøgere, udvisningsdømte udlændinge og udlændinge på tålt ophold med det formål at motivere dem til at forlade landet. Nogle af dem har aldrig set indersiden af et fængsel. Andre har siddet inde i flere år med domme, der tæller alt fra ulovlig våbenbesiddelse, vold, voldtægt og tilskyndelse af terror. Berlingske har snakket med en række naboer til centret, som alle giver udtryk for, at det særligt er blandingen af beboere, der gør dem utrygge ved at bo tæt på centret. Borgmester Ib Lauritsen forstår deres utryghed. »Jeg synes, det er et kæmpe problem, at man blander tre kategorier af mennesker på det samme center. For det betyder, at ingen reelt ved, hvem der er hvem, og det er det, der skaber utryghed,« siger Ib Lauritsen. I foråret kammede otte års bekymringer i nærområdet over, da en 55-årig kvinde og mor fra en naboby blev ramt frontalt af en bil, der var i gang med en ulovlig overhaling. Bag rattet sad et stofpåvirket bandemedlem, som nu er sigtet for uagtsomt manddrab. Han er ifølge Ekstra Bladet medlem af Loyal to Familia. Han blev allerede for tre år siden dømt til udvisning, men den afghanske mand er stadig at finde i Danmark. Kort efter ulykken sendte et enigt byråd i Ikast-Brande Kommune en opsang til udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S). Ib Lauritsen føler, at folketingspolitikere fra starten har tænkt »ude af øje, ude af sind«, da man placerede centret, og at man stadig gør det på Christiansborg – også efter ulykken. »Vi hører jo ikke rigtig nogen på Christiansborg snakke om Kærshovedgård andre end Danmarksdemokraterne,« siger Ib Lauritsen. Burde dit eget parti stemple mere ind i debatten? »Jeg synes, alle skulle stemple mere ind i debatten. Man bør anerkende, at det center er en udfordring for nærområdet, og at det har været det fra dag et.« Statsmagten er »vattet« Bent Lauridsen bor sammen med sin hustru omkring tre kilometer fra Udrejsecenter Kærshovedgård. Til dagligt arbejder han som lastbilchauffør og er af den grund væk fra hjemmet og sin hustru i længere perioder. Siden udrejsecentret åbnede, har han været bange for at tage afsted. Personligt føler Bent Lauridsen ikke, at politikerne på Christiansborg har særligt meget tilovers for folk som ham, der bor i Udkantsdanmark; en frustration, der ikke bliver mindre af, at der skal opsættes vindmøller et par kilometer fra hans ejendom, og at der er tale om en motorvej på samme strækning. »Fakta er bare, at det hele får vores ejendomme til at falde i værdi,« siger Bent Lauridsen. På den måde er Kærshovedgård bare endnu et hår i suppen – men endnu et hår trods alt. Kan du forstå, at vi som land er forpligtet til at overholde nogle internationale konventioner, at vi ikke bare kan sende de udviste udlændinge, der er på Kærshovedgård med den næste flyver hjem? »Jeg forstår det ikke, men jeg ved det godt. Hvis man kan tage en gruppe, som en by her og tage som gidsler for at overholde nogle spilleregler, så synes jeg, at vores regering, og dem der har magten, er for vattede,« siger Bent Lauridsen. Minister: »De står med sorteper« Berlingske har forelagt kritikken fra naboerne til Kærshovedgård for udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S). »Først vil jeg sige, at jeg er enig i, at konventionerne ikke fungerer som de skal i dag, og at de skal laves om. Der er en for voldsom fortolkningspraksis fra menneskerettighedsdomstolen,« siger Kaare Dybvad i et interview til Berlingske. Han anerkender, at udrejsecentret er til last for flere beboere i lokalområdet, og at »de bliver uretfærdigt behandlet«. Han anerkender også, at det er »skidt«, at man propper kriminelle udviste og afviste asylansøgere ind på samme center. Bortset fra det, mener han dog, at Udrejsecenter Kærshovedgård tjener et vigtigt samfundsmæssigt formål. »Jeg anerkender fuldstændig de omkostninger, der er for Bording og de andre byer, der ligger i området. Men for Danmark er det et godt center. Det virker.« Ifølge ham er det evident, at den praksis Danmark har for udrejse af udlændinge er mere effektiv end i mange af vores nabolande. Og derfor er det stadig vigtigt, at vi har sådan et center, siger han. »Der er en funktion i, at centret ikke ligger op ad store byer. Jo tættere du er på en by som København, jo mere kan du jo også sælge narko og lave anden form for kriminalitet. Men jeg mener sagtens, at det kunne ligge andre steder.« I 2021 købte regeringen nogle bygninger på Langeland med det formål, at de udviste kriminelle, der lige nu indkvarteres på Kærshovedgård, fremover skulle indkvarteres der. Men beslutningen vakte stor opstandelse fra lokalbefolkningen, og derfor endte planerne i en blindgyde. Kaare Dybvad, er modstand fra andre lokalområder hævet over modstanden i Bording? »Overhovedet ikke. Det er derfor, vi foreslog at flytte den til Langeland,« siger Kaare Dybvad. De mennesker, der lige nu klager over, at de føler sig utrygge ved at bo tæt på Udrejsecenter Kærshovedgård, er de samme som skal til at have vindmøller og en motorvej i baghaven. Er det fair, at det er de samme mennesker, der skal bære så stor en byrde i forhold til de beslutninger, der bliver truffet på Christiansborg? »Nej. Som jeg siger, har jeg kæmpe respekt for de utroligt ubehagelige oplevelser, som folk i lokalområdet oplever. Jeg forstår 100 procent, at de beboere som der er på Kærshovedgård skaber frustration i lokalområdet. Det har jeg stor respekt for.« Paradokset Tilbage i Midtjylland står en gruppe bordinggensere fortsat i en frustrerende situation, der efter alt at dømme ikke kommer til at ændre sig lige foreløbigt. »Jeg har ikke nogen nem løsning for, hvad det lige er, vi skal gøre,« siger Ib Lauritsen og tilføjer: »Jeg synes, vi skal gå ind til grundsubstansen og se på, hvad det egentlig er for et center, vi har lavet. Og der er bare en låst situation på Christiansborg. Ingen vil se på det eller røre ved det.« Vi har været meget rundt i byen, og vi har talt med en masse mennesker. Nogle er meget kritiske, og andre er frivillige på centret og kalder kritikerne for uvidende. Hvem har ret, Ib Lauritsen? »Det har de begge. Og det er hele paradokset,« siger han og forklarer: »Jeg har både mødt beboere på centret, hvor jeg tænkte, at de fortjente en bedre behandling. Og jeg har også mødt beboere, hvor jeg synes, at de fortjente en hårdere. Men fordi de alle bliver puttet ud på samme center, så evner vi ikke at nuancere dem.« Det har ikke været muligt at få nogen tidligere dømte kriminelle beboere i tale. Hør Berlingskes nye podcast, »Byen, der fik nok«, der går helt tæt på borgerne i Bording og fortæller, hvad det betyder, når national udlændingepolitik bliver til en lokal hovedpine. https://www.berlingske.dk/politik/frustreret-venstre-borgmester-bor-selv-taet-paa-berygtet-udrejsecenter-vi